Kort (geografi) - Charlottenburg-Wilmersdorf (Bezirk Charlottenburg-Wilmersdorf)

Charlottenburg-Wilmersdorf (Bezirk Charlottenburg-Wilmersdorf)
Charlottenburg-Wilmersdorf er det fjerde af Berlins tolv distrikter (tysk: Bezirke). Det udgøres af bydelene (tysk: Ortsteile) Charlottenburg, Wilmersdorf, Schmargendorf, Grunewald, Westend, Charlottenburg-Nord og Halensee.

Med et areal på 64,7 km2 og et befolkningstal på 343.592 (2020) er Charlottenburg-Wilmersdorf det henholdsvis sjettestørste og fjerdefolkerigeste distrikt i Berlin. Med 5.311 indbyggere pr. km2 har distriktet byens sjettehøjeste befolkningstæthedsgrad.

Distriktets lokale borgerrepræsentation (tysk: Bezirksverordnetenversammlung) domineres af partiet SPD med 15 ud af 55 pladser. Siden 2011 har Reinhard Naumann (SPD) været Charlottenburg-Wilmersdorf distriktsborgmester (tysk: Bezirksbürgmeister). Han udgør sammen med fire øvrige forvaltere (tysk: Bezirksstadträte), valgt af Charlottenburg-Wilmersdorfs borgerrepræsentation, distriktets daglige ledelse (tysk: Bezirksamt).

Under den kolde krig var distriktet en del af Vestberlin. Distriktet er præget af velhavende boligkomplekser og især området omkring Kurfürstendamm viser dets rigdom i forhold til resten af byen.

Siden 5. januar 1968 er Charlottenburg-Wilmersdorf venskabsby med Gladsaxe. I Brienner Straße 12 finder man også den danske kirke Christianskirken.

Charlottenburg-Wilmersdorf er inddelt i følgende bydele:

 
Kort (geografi) - Charlottenburg-Wilmersdorf (Bezirk Charlottenburg-Wilmersdorf)
Land - Tyskland
Tysklands flag
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 83,7 millioner indbyggere (31. marts 2022) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.

Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Belgien 
  •  Danmark 
  •  Frankrig 
  •  Holland 
  •  Luxembourg 
  •  Polen 
  •  Schweiz 
  •  Tjekkiet 
  •  Østrig